Woohoo, påskeferie! Ferie findes der noget skønnere ord, når man har brug for en undskyldning til at lave nada?
På tredje dagen inde i min ferie synes jeg faktisk allerede jeg keder mig lidt… Sådan at sidde alene hjemme over en halv dag, hvor der ikke bliver lavet andet end at holde øje med Facebookaktiviteter, lave lidt husligt i ny og næ alt i mens tv’et lever sit eget dramatiske og gentagende liv. Jo så har jeg da været ude og løbe et par gange i går, læst lidt og greb også kort mikrofonen for at øve min Singstarstemme tidligere i dag. Men alligevel kan jeg ikke finde ud af hvad der ellers kan være at lave… Eller hvorfor jeg ikke føler jeg kan få mig selv til at gå i gang med et eller andet. Er det fordi jeg ubevidst venter på at Henrik kommer hjem? Selvom jeg nu ikke er mere aktiv når han også er hjemme…
Men så var det jeg for lidt siden kom til at tænke på, “hvad fanden lavede jeg dengang jeg var single?” Hvad brugte jeg mon mine dage på der? Okay, arbejdede godt nok i Føtex, men der havde jeg jo også ferie… Da så jeg vel også blot tv og spillede computer…? Dog havde jeg også tendens til at skrue højt op for anlægget og danse rundt mens jeg skrålede med på de velkendte sange, gør jeg ret så sjældent mere. Det kan være det er det der mangler – mere faren rundt og tøsepjank?
Tror også der blev funderet mere over fyre og deres finurligheder, det er der ikke rigtig brug for mere. Nu har jeg jo heldigvis fundet mig en dejlig en af slagsen, som også holder af mig. Måske derfor jeg til tider føler mig lidt rastløs når jeg sidder hjemme alene, jeg ved at han kommer hjem på et tidspunkt, hvor jeg som single ikke ventede på der kom nogen, men vidste at det bare var mig selv…? Så handler det i virkeligheden om, at jeg føler der faktisk mangler noget, før jeg kan få mig selv til at lave ingenting, for jeg tror faktisk at jeg laver det samme… Dengang ventede jeg bare på “en mand”, nu venter jeg på “min mand”
Men som en klog Plys Bjørn også en gang sagde “Med gode venner kan man lave alting med, men med bedste venner kan man lave ingenting med” – og det er der nok noget om. Jeg har brug for en at lave ingenting med, ellers er det ikke lige så underholdende.
Så hvordan var det dengang? Trivielt, frit, flyvsk og festligt, hvordan er det nu? Foranderligt, stabilt, trygt og excentriskt – og det er faktisk ikke så ringe endda…

Håndvask og spejl, midt i rummet. 


















