Som så mange andre sidder jeg og forsøger, at (tage mig sammen til, at) skrive en hel masse kloge ting og sager vedrørende semesterets eksamner. Har lige i formiddags været oppe og hente min anden og sidste skriveopgave, som skal være færdig om to uger. Har fået to tekster at vælge imellem. Den ene er Anders Bodelsens “Drivhuset” og så er der et blogindlæg jeg faldt over for en månedstid siden, omkring dykning på Kreta. Tror jeg vælger den sidste, længe siden jeg har haft med en brugstekst at gøre, plus at jeg bare ved at sidde og køre i “Constance Ring” er ved at få kuller(Er det egentlig ikke en fisk?). Så måske ville det være rart med noget afveksling, samtidig med, at jeg måske får muligheden for at drømme mig lidt væk til sommerferie og hvad har vi.
Apropos sommer, så er det jo første sommerdag i morgen. Selvom det har været et møgvejr de seneste dage, så er det jo i dag et vejr, et solskinsvejr, og undertegnede har faktisk kjole på, jow jow. Den købte hun i går og da det er med sorte og hvide striber er hun jo helt modeagtig 
Det er nu også godt varmt i dag, bedre end det tordenvejr vi har haft besøg af må jeg mene 
. Havde frakke på op på uni, som hurtigt blev åbnet og da vi havde fået opgaverne udleveret, tog jeg den af, mens vi sad og diskuterede lidt udenfor.
Syntes egentlig der var en del jeg gerne ville skrive, men kan vist ikke huske det hele. Var ved lægen i sidste uge, har haft ondt i min fod nogle ugers tid, så mente det nok var godt jeg fik min læge til at se på det. Mit ledbånd var så forstrukket, nå nå, det var da ikke så godt. Derfor fik jeg også søde, dejlige Stevie til, at tage min vagt søndag på Daisy, da jeg havde taget Jeanetts vagt om lørdagen og tydeligt kunne mærke jeg ikke ville kunne klare, at tage endnu en aften med at at stresse afsted. Det blev endnu en vagt med Chris hvor vi fik ordnet det vi skulle på 3 kvarter efter vi havde lukket. Steven sagde dog til mig søndag at vi havde overset en del detaljer… Måske er det bare ikke muligt, at må alt på så kort tid hvis det skal være “Monica-perfect”?
(Stevie et moi)
I sidste uge da Chris og jeg også havde lørdagsvagten, brændte jeg mig på vores strygejern ude bagved, hvilket har resulteret i et flot langt ar på min højre underarm. Øv hvor ser det grimt ud 
men så kan det da ses, at jeg lever… Derudover fik jeg også lavet en blodprøve, igen – dog af andre årsager end sidst, fik svaret i morges, eller noget af den, for der var gået lidt kuk i deres maskine oppe på laboratoriet, så jeg skal have taget endnu en… altså. Denne gang gør min læge det selv, så han kan tjekke, at det bliver gjort korrekt. Men han kunne i hvert fald se, at min blodprocent var lille, så jeg kunne roligt beygnde og tage jerntilskud. Jeg tænker så bare, hvis jeg har lavt blodprocent, hvor smart er det så lige, at de tømmer mig hver anden uge…? 
I torsdags var jeg i Givskud med Henrik og nogle fra hans arbejde. Det tog lidt længere tid end jeg havde regnet med at køre derop, da Krak havde valgt vi måtte af en masse småveje. Men så fik jeg da prøvet det med. Rundturen var efter lukketid, som bestod af, at vi kom rundt med bus til udvalgte steder, hvor en fyr med langt hår i hestehale, så forklarede ting og tager. Det meste af turen bestod dog i at gå, vi kørte kun en 3 gange med bussen når vi skulle et helt andet sted hen. Elleres gik vi på vores små fusser, hvilket resulterede i, at Henrik nærmest måtte slæbe mig rundt tilsidst, da min ankel og fod begyndte at brokke sig noget så grusomt. Vi traskede rundt i ca.2½ time, så jeg forstår godt den blev lidt træt. Efter bl.a., at have kløet et par næsehorn bag ørerne, fodret nogle lamaer, blevet forskrækket af chimpanser og blevet brølt af af løver, fik Henrik æren af, at stå for turen hjemad, så min stædige fod kunne få lidt hvile.
Fredag tog Daddy-O til Frankring med sine cykel-buddies, EPOen overlader de dog til de mere professionelle – hvad jeg ved af i hvert fald…
Fik slet ikke sagt farvel, da Føtex havde valgt at torturrere os ved, at holde åbent til kl.22.00. Det var kun lige mellem 20 og 20.45 der kom en del mennesker, pga. de tilbud vi havde der fra. Selvfølgelig havde de rod i kolonial systemet, så der var lange køer, med irriterede kunder, bare fordi bagmændene ikke har styr på deres. Men så er det jo godt, at vi kasseassistenter har taget psykologikurser, så vi kan holde til at det crap nogle kunder kan finde på at lukke ud – for det er selvfølgelig vores skyld, når priserne eller andet ikke passer og fungere, altid! Der er desuden også sat prøver igang for andre kunder. Vores nye dankort automat er blevet chip liderlig. Den vil for det meste kun acceptere chip, medmindre disse er slidte eller noget, så kan den godt overtales til at bruge magnetstribe. Nå, men det betyder altså, at
1)folk er ved at glemme deres dankort, eller næsten er smuttet fra det, før de enten kommer i tanke om det, eller de endelig hører vi sidder konstant og siger “husk dit kort…”.
2) De tager kortet ud før det er registreret, eller sætter det i, og hiver det ud med det samme fordi de regner med det er nok.
3) De når at køre kortet igennem med magnetstriben, så vores lille, hvide karton-seddel-dims, ryger hen over kassen som var fanden i hælene.
4) De vender kortet forkert, hvorefter de tager det ud og stadig vender det forkert…
5) Der skal nok være mere….
Hvor det før var “Hej” jeg angiveligt sagde mest på en arbejdsdag ved kassen er det virkelig nu “Husk dit kort…” (Da jeg sagtens kan sidde og sige det mindst fem gange til en kunde før de fatter hvor jeg vil hen af…) Ikke at jeg selv er en helgen når det kommer til dankort automater. Langt fra Har dog aldrig været ved at glemme det, men når alligevel nogen gange at lukke min pung, hvilket jo er dumt, når kortet skal ind igen. Det sker dog også når jeg skal have kontanter tilbage. Der var jo engang hvor det altid var “på beløbet”. Det kan dog også give bagslag med de nye maskiner. Da jeg for nogle uger siden var i biografen og skulle betale, kunne jeg ikke liiige huske hvordan mit kort skulle vende når det kom til den gamle dankort automat. Men der er jo nogen der skal være til grin en gang imellem, ellers er det jo ikke sjovt
Hmm… Jeg burde faktisk begynde at skrive, bare en smule… Har i det mindste fået booket et par timer i en studiecelle på biblioteket i morgen eftermiddag. Håber jeg så kan få skrevet lidt. Som jeg nok har nævnt før, så har jeg det syndrom som hedder “jeg kan ikke tage mig ordentligt sammen med at skrive før dagen før den skal afleveres, for så skal den være færdig”. Sidste eksamen med tekstanalyse i vinters, endte jeg da også med at sidde dagen før for, at skrive de sidste mange sider på min fødselsdag! Happy birthday to me… selvfølgelig min egen skyld, men jeg har seriøst svært ved, at sætte mig ned og bare skrive, skrive skrive… Duer ikke til det, selvom jeg meget gerne ville. Had vide om jeg kan få Justin til, at læse mine to opgaver igennem igen ligesom sidst…?
