Jeg ved godt jeg lovede, at skrive i går. Jeg lovede også mig selv, at jeg skulle på biblioteket og være virkelig effektiv omkring eksamensopgaven, der skal afleveres på torsdag. Ingen af delene skete. Grunden til det var min kanin Ozzy :-(

Da jeg kom hjem og gik ud på min altan for, at se til ham, lå han helt stille og stirrede ud i luften. Instinktivt vidste jeg godt hvad der var ved at ske. Så jeg fik ham ud af buret og lagde ham på et tæppe på min sofa. Forsøgte alligevel at give ham noget at drikke og spise, men han ville hverken have det ene eller det andet. Besluttede mig for at blive hjemme hos ham, virkede ikke som om det kunne tage så lang tid før han kradsede, men det gjorde der… Derfor blev jeg nødt til, at ringe til biblioteket og frasige mig min reservering af en af studiecellerne. Det ærgede mig meget og jeg fik intet skrevet på min opgave den torsdag. Min dejlige, bløde Ozzy døde ca.14.40. Jeg svøbte ham i noget blødt stof og lagde ham i en papkasse. Desværre skulle jeg til P-Møde på Daisy(hvor jeg havde high score, ja tak!) om aftenen, så jeg måtte lade ham blive ude på altanen til i dag, fredag formiddag.

Hvis man skal se bare lidt lyst på det, så nåede han da at leve i knap 7½ år, at bo 3 forskellige steder, samt, at få en unge :-) Han blev begravet omme i mine forældre baghave i dag og hunden Molly hjalp til med gravearbejdet ;-)

 
R.I.P.