Endelig blev den sidste opgave afleveret. Dette skete torsdag morgen, efter en “all nighter” hvorpå det sidste af opgaven blev skrevet. Dvs. at jeg fra tirsdag til onsdag sov ca.2 timer og så fra onsdag til torsdag uden søvn overhovedet. Behøver jeg sige, at jeg var rimelig død torsdag morgen på arbejde? Jeg forsøgte hele arbejdsdagen igennem ikke, at falde i søvn, men det var meget svært. Lukkede jeg bare mine øjne i mere end 10 sekunder, var de som limet sammen og jeg måtte kæmpe bravt for at få dem åbnet igen. Mine kollegaer tog det meget pænt, de forstod mig godt, når nu jeg havde en opgave og alt det der. De forstatte med deres lektioner omkring søvn og afslapning, ligesom så mange andre faktisk også ynder at belære mig om i øjeblikket. Det er faktisk også lidt hårdt, at skulle være på dupperne hele tiden, bare jeg nu ikke brænder sammen på et eller andet tidspunkt :-) Heldigvis behøver jeg ikke gå og tænke på en dum opgave der ligger og ulmer derhjemme mere – Yesh!

Var på arbejde på Daisy i lørdags, havde vagt med Chrisser :-) Skal også på arbejde på lørdag, kan ikke huske om det er Stevie eller Chrisser jeg skal være sammen med. Men har Rocken igen, skal nok blive hyggeligt selvom jeg savner en fri-lørdag efterhånden. Kunne være rart snart at slappe af en hel lørdag, uden at skulle smutte ud af døren når det er ved at blive mørkt og de “smukke, unge mennesker” pusler frem. Apropos, så var Hr. Kim Larsen et smut nede forbi Daisy sidste fredag hvor jeg var havde vagt. I modsætning til Jay, så var han rigtig flink mod mig når jeg havde brug for, at skulle forbi ham. Han stod stille og roligt og sludrede med René i hjørnet af Rocken sammen med sin kone, I guess. Men ja, som sagt en flinker fyr, meget høflig :-D

Har fået købt noget nyt tøj, samt bestilt en del fra Ellos. Har været på udsalgsjagt, så det er blevet til en del, samtidig med at jeg har fået ca.300kr i rabat, cool cool :-) glæder mig til det kommer frem, håber da jeg kan passe det så. Ved ikke om jeg har skrevet det, men at arbejde hos Danish Crown giver bonus på vægt området, har tabt 2 kg allerede efter 1½ uge, så det’ jo ikke så tosset :-D Kunne være fedt hvis det fortsatte sådan. Som minus får jeg ca.3 nye blå mærker pr. arbejdsdag, plus at min højre pegefinger er enormt øm og hævet, samt at mit højre håndled også er en smule øm. Håber det går over med tiden, ellers bliver det ret ulideligt at arbejde der til september.

Uh! Har været henne ved Aldi og spørge efter min laptop, som jeg bekendt sendte til reparation d.11/5. Har intet hørt fra den, og det er over en måned siden nu. Stedet havde lukket, fortalte Aldi-damen mig, men hun ville høre ad i morgen. Nice :-) bliver interessant at finde ud af om de kan lave den, eller om jeg evt. skal have pengene tilbage… På den ene side ville det være dejligt at få den tilbage, så jeg kunne købe en ny, men ellers ville det heller ikke være dårligt at få den gamle igen, da jeg har en del musik på, som jeg ikke kan huske alt af ;-) Henrik nåede jo heldigvis at lave back-up af mine filer, så dem har jeg fået igen…

Tid til at smutte i seng, skal jo helst være frisk og uhvilet i morgen, så mine kære kolleger ikke bliver bekymret for mig ;-) Nat nat herfra.