Okay okay, jeg indrømmer at jeg har forsømt min blog ret så meget. Specielt når man ser på hvor meget jeg ellers plejede at skrive af gangen pr. indlæg. Tør sgu næsten ikke indrømme det, men tror faktisk det har noget at gøre med, at jeg har en kæreste(på 9. måned!), da jeg så istedet for at skrive, kan irritere ham, hvis jeg har tid tilovers… 
Ydermere er jeg faktisk også blevet mere koncentreret til forelæsningerne, så der har jeg heller ikke tid til at skrible som jeg yndede at gøre før. Rikke og Johan mener dog, at det er meget for dårligt af mig, ikke at opdatere noget oftere. Så med dem i baghovedet har jeg besluttet mig for at tage mig mere sammen. Har også lyst til at skrive og skal ofte liiige til at sætte mig ned, hvorefter min opmærksomhed(eller samvittighed) bliver fanget af noget andet. Men som sagt vil jeg forsøge at få skrevet lidt hyppigere. Er jo ved at blive overhalet af Stevie!!! 
Det er såmænd ikke fordi der ikke sker nogen ting, og jeg vil da gerne dele noget af det med jer som førhen. Så derfor synes jeg vi skal springe ud i det med overskriftens emne:
Har da heldigvis skrevet om min ryg før, så det ikke behøver komme til en opsummering. Ellers følg linket til førnævnte. Garanteret med relationer til mit sommerferiejob på Danish Crown og også Daisy, har jeg til tider ekstremt ondt i ryggen. Specielt ved min lænd. Andre dage er det ikke så slemt, men det føles stort set hele tiden som om nogen eller noget trykker på de ømme steder. Efter megen “kærlig” pressen fra Henrik, mine forældre og søs, fik jeg endelig taget mig sammen til at gå til læge i sidste uge, for at jeg kunne få en henvendelse til en fysioterapuet. Denne trykkede mig et nogle gange hist og her, mens han spurgte om det gjorde ondt. Han kunne meget hurtigt konkludere at jeg havde brug for den fysioterapuet. Så da jeg kom hjem og havde bestemt mig for hvilken, fik jeg bestilt tid, som så er i dag kl.15.30. Jeg ser meget frem til det, da jeg har gået med det her smertehalløj i omtrent 4 måneder. Rom blev selvfølgelig ikke bygget på én dag, er der nogen der påstår, men er nogen by blevet det?? Med det mener jeg at jeg godt er klar over, at han nok ikke bare trykker nogle gange og så er smerten væk. Jeg skal garanteret til at lave øvelser med koste og hoppebolde… Men bare det hjælper, så hopper jeg næsten gerne til Timbuktu på tungen… medmindre det så giver smerter der også… Nå, men der er en times tid til jeg skal afsted, hvorefter jeg regner med at komme med en lille beskrivelse af mit besøg, i samme indlæg.
Til slut i denne omgang kan jeg da lige nævne at jeg i næste uge skal til Finland med mit danskhold, på endnu et hotel noget lignende Lysebu som vi var på i Norge. Det hele er gået så stærkt og så er det allerede tid i næste uge! Vi skal jo så flyve, så lidt nervøse tanker har jeg desværre af og til oppe og vende… Har lige fået tegnet en rejseforsikring i dag, men lad os håbe alt går vel, og så vil jeg ligesom i Norge, skrible lidt ned omkring turen og oplevelserne i et af de lande jeg ellers aldrig ville være kommet til. 
